Country/Region:  DK
ReferenceNo.:  734699

Introduktion

Er du analytisk og har flair for godt købmandskab? Vil du være med til at præge udviklingen i en af Europas mest succesfulde dagligvarekæder, hvor du bliver udviklet både fagligt og personligt? Så er du måske vores nye kollega i indkøbsafdelingen!

Vi søger en energisk og struktureret Consultant til vores afdeling Food Promotion, hvis overordnede mål er, hver dag at skabe Danmarks bedste tilbudsavis til vores kunder.

Bliv en del af noget større

Så hvis du være med til at præge vores ugentlige tilbud og skabe værdi for vores kunder? Hos Food Promotion samler vi trådene mellem hovedkontorets centrale afdelinger og arbejder tæt sammen med både salg, marketing og indkøb. 

Du træder ind i en nøglerolle i vores nationale afdeling, hvor du får ansvaret for at planlægge kampagner for kendte mærkevarer og egne brands. Stillingen giver hurtigt selvstændigt ansvar, og vi søger derfor en kollega med stærke planlægningsevner og sans for struktur.

Du bliver en del af et humoristisk og engageret team, der vægter høj faglighed og tæt samarbejde, og hvor en god og uformel omgangstone er en selvfølge.

Om jobbet

I denne rolle binder du markedstrends, stærke priser og tværfagligt samarbejde sammen til succesfulde tilbud.  

  • Planlægning af vores tilbudsavis, så planlægning skal være en del af dit DNA
  • Udvælgelse af produkter, beregning af mængder, fastlæggelse af salgspriser
  • Evaluering af ugentlige kampagner samt vurdering af salgstiltag
  • Udarbejdelse af diverse analyser på baggrund af afdelingens KPI’er 
  • Indsigt i købsadfærden på det danske detailmarked, samt arbejde med konkurrent- og vareanalyser og tænke nye kampagneidéer til at øge omsætningen
  • Daglig koordinering og sparring mellem afdelingerne Indkøb, Marketing, Salg og Logistik 

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse inden for f.eks. Handel, Indkøb, Supply Chain eller Marketing og gerne 1-3 års erfaring
  • Du har gå-på-mod og har lysten til at lære nyt
  • Du trives i en travl og til tider hektisk hverdag, og er god til at prioritere dine arbejdsopgaver
  • Du har en analytisk sans og forstår sammenhængen mellem forskellige processer
  • Du er kompetent i Excel/Google Sheets og har interesse for at arbejde med tal
  • Du arbejder systematisk og struktureret, samt har sans for detaljer
  • Du evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Du har gode kommunikationsevner, og du taler/skriver dansk samt engelsk. Det er en fordel, hvis du er fortrolig med tysk, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende hverdag 
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
  • En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
  • Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
  • Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Mulighed for sundhedspakke
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.


Hovedkontor i hjertet af Aarhus

Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.

Her får du som medarbejder adgang til: 

  • Gratis fitnesscenter 
  • In-house massageordning 
  • Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. 

Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

Ansøgningsfrist d. 30 August
Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt.

I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.

Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte den ansvarlige Recruiter, Johanne Rasmussen, på 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk

Ansøg i dag - Det betaler sig!