Country/Region:  DK
ReferenceNo.:  682820

Introduktion

Har du lyst til at være en del af et verdensklasse marketingsteam? Vil du være motoren bag Danmarks stærkeste kampagner? Så er du måske vores nye projektleder i Marketing.

 

Vil du have ansvaret for at rulle landsdækkende kampagner ud, der lander i alle danske hjem? Er du en struktureret menneskekender, der elsker når der er kort fra tanke til handling? Og vil du udvikle og udfolde dine kompetencer i en afdeling med mange bolde i luften? Så er det dig, vi leder efter hos Lidl Danmark!

 

Hos Lidl Danmark står vi aldrig stille. Vi er i gang med en vild vækstrejse, og som vores nye Projektleder i Marketing bliver du en nøgleperson i at sikre, at vores budskaber rammer plet – hver gang. Vi byder velkommen til en Marketingafdeling med over 25 medarbejdere, hvor vi arbejder både strategisk og taktisk med marketing og branding.

 

Fra kreativ gnist til landsdækkende udrulning 

Som projektleder hos os bliver du motoren, der driver vores største kampagner fra det første kreative brief til den endelige evaluering. Du får ansvaret for din egen portefølje af projekter og skal trives med at jonglere både kortsigtede her-og-nu opgaver og store strategiske lanceringer.

 

Din hverdag vil spænde bredt: Den ene dag sikrer du den røde tråd i vores faste, årlige kampagner, og den næste er du i fuld gang med at aktivere vores store nationale og internationale sponsorater (f.eks. Dansk Håndbold eller UEFA). Du bliver det centrale bindeled på vores hovedkontor i Aarhus C, hvor du limer indkøb, bureauer og vores interne kreative team sammen, så vi altid leverer 360-graders marketing i verdensklasse.

Om jobbet

  • Kampagne-eksekvering: Du ejer flowet fra det første kreative brief til evalueringen. Du sikrer, at alt fra TV-spots og sociale medier til den fysiske tilbudsavis spiller sammen.
  • Briefing: Udarbejdelse af skarpe briefinger, der sikrer, at det kreative output flugter med vores overordnede strategi.
  • Stakeholder Management: Du navigerer hjemmevant mellem skarpe kreative hoveder, datadrevne indkøbere og vores eksterne bureauer.
  • Kvalitetssikring: Du er "deadline-ekvilibristen", der bevarer roen og det kølige overblik, selv når vi trykker på speederen for at nå en skarp deadline.
  • Optimering: Du kigger ikke bare bagud, men bruger data fra vores medie- og datateams til at gøre den næste kampagne endnu skarpere.

Om dig

Vi leder efter en profil med vindermentalitet. Du trives i en hverdag, hvor planer kan ændre sig hurtigt, og hvor resultaterne af dit arbejde kan ses ude i de danske hjem og butikker.

 

  • Uddannelse: Du har en relevant videregående uddannelse inden for marketing, kommunikation eller ledelse (f.eks. cand.merc, CM(kom.) eller lignende).
  • Erfaring: Du har 2-4 års erfaring som projektleder, gerne inden for retail, FMCG eller dagligvarebranchen.
  • Superkraft: Struktur er dit mellemnavn. Du spotter flaskehalse, før de opstår, og din kalender er altid opdateret.
  • Kommunikatør: Du skriver og taler fejlfrit dansk og engelsk (tysk er en fordel, men ikke et krav).
  • Personlighed: Du er udadvendt, løsningsorienteret og har modet til at udfordre "plejer", hvis du ser en smartere vej.

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende hverdag 
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
  • En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
  • Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
  • Faglige udfordringer
  • Mulighed for sundhedspakke
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.


Hovedkontor i hjertet af Aarhus

Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.

 

Her får du som medarbejder adgang til: 

  • Gratis fitnesscenter 
  • In-house massageordning 
  • Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. 

Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

 

Ansøgningsfrist
Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt.

I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.

 

Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte den ansvarlige Recruiter, Emma, på +45 42120525 på hverdage mellem kl. 09.00-15.00, eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk.

Vi ser frem til at modtage dit CV!