Country/Region:  DK
ReferenceNo.:  663404

Introduktion

Brænder du for at arbejde med tal og data? Kan du identificere sammenhænge og formidle dine indsigter? Så er det måske dig, vi søger til Real Estate!

Denne stilling er for dig, som vil have kendskab til Ejendom i Europas største detailkæde. Du vil få en central rolle i vores afdeling for Real Estate, som har ansvaret for kommende Lidl-butikker i Danmark.

Som Consultant i Real Estate bliver din vigtigste opgave at analysere og sammenkoble data, skabe overblik over økonomiske informationer og udarbejde præsentationer. Du vil samarbejde med kolleger på tværs af forskellige afdelinger, så vi sammen kommer i mål med de afsluttende opgaver ifm. nye butikker.

Hele Byg- og Ejendomsafdelingen består af 100 medarbejdere. Du vil indgå i et team på 6 kolleger, hvis dagligdag er præget af mange varierende arbejdsopgaver indenfor ejendom og åbning af nye butikker.

Om jobbet

  • Diverse beregninger i forbindelse med nyåbninger af butikker
  • Analyser og præsentationer af nye butiksplaceringer
  • Skabe transparens i forhold til omkostninger, budgetter og økonomi for afdelingen
  • Samarbejde med projektudviklere på vores ejendomskontorer
  • Indhente data på tværs af områder i forbindelse med butiksåbninger
  • Beregninger og diverse økonomiske informationer
  • Ad hoc-opgaver

Om dig

  • Du har en faglig relevant uddannelse – du må gerne være nyuddannet
  • Du har talforståelse og kan håndtere store mængder data i regneark (Sheets/Excel)
  • Du er selvstændig, detaljeorienteret og pligtopfyldende
  • Du kommunikerer overbevisende og med gennemslagskraft
  • Du har et godt overblik og har fokus på at overholde deadlines
  • Du er målrettet og tager ansvar i forhold til de opgaver, der skal løses
  • Det er en stor fordel, hvis du kan forstå og tale tysk og engelsk

Vi tilbyder

  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
  • En arbejdsdag med faste opgaver og samarbejde på tværs af afdelinger
  • Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
  • Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Attraktiv pensionsordning og mulighed for sundhedspakke
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur mm.
     

Hovedkontor i hjertet af Aarhus
Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.

Her får du som medarbejder adgang til:

  • Gratis fitnesscenter
  • In-house massageordning
  • Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi.

Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

Ansøgningsfrist d. 29. marts
Vi screener kandidater løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview, jobsamtaler og kognitiv test.

Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte den ansvarlige Recruiter, Ida Marie, på +45 60 34 03 08 på hverdage mellem kl. 9.00-15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk.

Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV!