Country/Region:  DK
ReferenceNo.:  608000

Introduktion

Er du en nysgerrig problemløser med en passion for HR-systemer og vil supportere vores afdelinger Payroll og Time Management? Trives du med at finde de små detaljer, der gør den store forskel, og vil du være en del af et dedikeret team, der driver digitale forandringer i HR? Så er du måske vores nye Associate Consultant til HR Technology!

Sammen med dine 5 kollegaer vil du have ansvaret for at sikre en stabil og velfungerende HR IT-platform, der understøtter vores forretningsmål. Din primære opgave vil være at levere teknisk support, vedligeholdelse og udvidelse af vores SAP HR-systemer, med særligt fokus på modulerne for Payroll og Time Management.

Du vil være med til at analysere og løse problemer indenfor Payroll og Time Management i vores SAP-system. Dine opgaver vil blive løst i tæt samarbejde med resten af teamet, som har erfaring inden for hele SAP HCM-platformen. Dine primære opgaver vil være at yde teknisk support til vores Payroll afdeling, hvis der er SAP tekniske udfordringer, der ikke kan løses i driften.

Ved siden af supporten til Payroll afdelingen vil du også være i tæt kontakt med vores internationale hovedkontor. Her vil du agere mellemled imellem driften og IT-afdelingen og vil videreformidle problemer samt mulige løsningsforslag, hvorefter vores kollegaer i IT-afdelingen udvikler en teknisk løsning, som derefter skal testes og implementeres.
Du vil også være med til at teste og implementere nye løsninger, systemopdateringer samt supportere på udrulningen af et helt nyt tidssystem, som skal rulles ud til 4.500 medarbejdere i Lidl Danmark.

Om jobbet

  • Systemsupport: Du vil yde SAP teknisk support til vores Payroll, samt vedligeholdelse af vores SAP HR-systemer, med særligt fokus på moduler for Payroll og Time Management
  • Problemløser: Du vil skulle løse udfordringer indenfor Payroll og Time Management, hvor løsningen kræver, at du skal analysere problemet og afsøge forskellige muligheder for en løsning
  • Overvågning og test: Du vil hjælpe med at overvåge og teste systemopdateringer for at sikre, at alt fungerer, som det skal
  • Projektdeltagelse: Du vil deltage i spændende projekter inden for hele HR IT-området, hvor du vil lære om implementering af nye systemer og løsninger. Din rolle vil være at supportere teamet i at nå vores strategiske mål

Om dig

•    Du er struktureret og har en god sans for detaljer, hvilket er afgørende for at arbejde med løn- og tidsdata
•    Du har et godt overblik og fokus på at overholde deadlines
•    Du kan lide at løse komplekse problemer, som kræver at du fordyber dig og leder efter forskellige mulige løsninger
•    Du tager ansvar og initiativ i forhold til de opgaver, der skal løses
•    Erfaring med SAP Payroll og Time Management er en fordel
•    Erfaring med Excel er en fordel

Vi tilbyder

•    En spændende, udfordrende og varierende hverdag
•    Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
•    En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
•    Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
•    Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
•    Konkurrencedygtig lønpakke og attraktiv pensionsordning
•    Mulighed for sundhedspakke
•    Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, mm.

Hovedkontor i hjertet af Aarhus
Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.

Her får du som medarbejder adgang til:

•    Gratis fitnesscenter 
•    In-house massageordning 
•    Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. 

Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

Ansøgningsfrist d. 10/10
Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt.

I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale. Santalerne finder sted i slut uge 43

Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.


Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte den ansvarlige Recruiter, Emma Letort, på +4542120525 på hverdage mellem kl. 09.00-15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk.

Vi ser frem til at modtage dit CV!