Introduktion
Vi søger en erfaren indkøber, der kan spotte de nyeste madtrends og omsætte dem til stærke Private Label-produkter, hvor vores kunder får mest værdi for pengene. Har du stærke forhandlingsevner og et solidt kommercielt blik? Så er det måske dig, vi mangler i vores team i Lidl Danmark.
En nøglerolle med internationalt udsyn
Som indkøber hos os træder du ind i Food Sortiment – en del af en dedikeret indkøbsafdeling, der også rummer Food Aktion, Frugt & Grønt, NonFood, Kvalitet og Administration. Du får det fulde ejerskab over dine kategorier og styrer processen hele vejen rundt: fra de første produktidéer og leverandørforhandlinger til kampagneplanlægning og prissætning.
Du bliver en del af et stærkt lokalt team, og på samme tid får du også en bred international berøringsflade, hvor du samarbejder med kolleger på tværs af de europæiske Lidl-lande. Vores kultur er præget af høj faglighed, handlekraft og et tæt sammenhold, hvor vi sparrer med hinanden og bevarer det gode humør – også når tempoet er højt.
Om jobbet
Vi søger en kommercielt drevet indkøber til vores Convenience- og færdigretssortiment – en kategori i rivende udvikling, hvor forbrugertrends skifter hurtigt.
- Dataanalyse og sortimentsoptimering: Løbende overvågning af kategoriernes performance samt optimering af sortimentet baseret på markedsdata og kundeadfærd.
- Strategisk indkøb og målopfyldelse: Udvikling af indkøbsstrategier, fastlæggelse af indkøbsvolumener samt sikring af, at de kommercielle målsætninger for dine varekategorier indfries.
- Trendspotting og konceptudvikling: Identifikation af nye tendenser på markedet samt omsætning af disse til stærke koncepter og produktlanceringer.
- Leverandørforhandling og kontraktstyring: Gennemførelse af forhandlinger og indgåelse af rammeaftaler med primært danske leverandører.
- Produkt- og emballageudvikling: Projektstyring af udviklingsforløb for Private Label-produkter i tæt dialog med leverandører og interne interessenter.
- International koordinering: Løbende dialog med det internationale hovedkontor i Tyskland, herunder håndtering og udrulning af centralt forhandlede produkter.
- Kvalitetssikring og varetest: Planlægning og eksekvering af smagstest i tæt samarbejde med kvalitetsafdelingen, så produkterne altid lever op til vores standarder.
Om dig
For at lykkes i rollen er det afgørende, at du trives med selvstændigt ansvar og formår at bevare overblikket i en dynamisk hverdag. Du motiveres af at skabe målbare resultater, og du formår at balancere skarpe forhandlinger med et godt, langsigtet samarbejde.
Vi forestiller os desuden, at du kan genkende dig selv i dette:
- Uddannelse og baggrund: Relevant videregående uddannelse samt 2-3 års erfaring fra en lignende indkøbsfunktion inden for FMCG eller detailhandel.
- Markedsforståelse og analyse: Erfaring med markedsovervågning og konkurrentanalyse samt en naturlig nysgerrighed på forbrugeradfærd.
- Kommercielt drive og forhandlingsevner: Gode kommunikationsevner og et stærkt personligt drive, der gør dig i stand til at tage ejerskab og lande de bedste aftaler.
- Analytisk sans og it-værktøjer: En struktureret og detaljeorienteret tilgang til opgaverne, understøttet af stærke analytiske evner og solid erfaring med Google Sheets eller Excel.
- Sproglige kompetencer: Højt niveau i engelsk (særligt mundtligt) samt kendskab til tysk – eller en klar motivation for at lære sproget i rollen.
Vi tilbyder
Vi gør meget ud af at sikre, at du lander godt, og at du har en hverdag med plads til både store ambitioner og godt humør:
- Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
- En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
- Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
- Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
- Mulighed for sundhedspakke
- Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.
Hovedkontor i hjertet af Aarhus
Vi er flyttet ind på vores nye, store og innovative hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.
Her får du som medarbejder adgang til:
- Gratis fitnesscenter
- In-house massageordning
- Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi.
Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.
Da vi løbende gennemgår de indkomne ansøgninger, forbeholder vi os retten til at tage stillingsopslaget ned, så snart vi har fundet den rette kandidat. Vi afholder samtale i uge 32 og 33.
I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.
Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk
Ansøg i dag - Det betaler sig!