Introduktion
Vil du have en finger med i spillet, når det kommer til at forbedre og videreudvikle varesortimentet i Lidl? Vil du være en del af et dynamisk team, og har du det rette mindset og drive til at agere i Europas største detail virksomhed? Så er du måske vores nye indkøbskoordinator.
Du bliver en del af et dynamisk team, hvor du kommer til at supportere vores indkøbere, så vi får de bedste varer, til de bedste priser til vores kunder. Du formår at bevare overblikket, selv når det går stærkt, fordi du som person er super struktureret og har et godt øje for detaljer.
Bliv en del af noget større
Som kollega i indkøb bliver du en del af en international afdeling, hvor du er i tæt kontakt med leverandører og kollegaer på tværs af Lidl-landene. Du får med andre ord masser af udfordringer – og du får et stort team af kolleger, der sikrer, at du lykkes i Lidl. Afdelingen er et ung og dynamisk, vægter fællesskab højt, og med god plads til at have det sjovt, mens man arbejder på højtryk for fælles mål.
Om jobbet
- Tæt samarbejde med vores indkøbere i dit team og koordinering med andre afdelinger
- Understøtte indkøberne i teamet i deres daglige arbejde med varekategorier
- Daglig dialog og koordinering af opgaver sammen med vores leverandører
- Indhentelse af tilbud fra leverandører og understøtte indkøberen i forberedelsen til kommende forhandlinger
- Koordinering med kollegaer og leverandører ved oprettelse af nye varer til sortiment og kampagneaktiviteter
- Ugentlige indkøb og planlægning af varetest i samarbejde med indkøberen
- Kvalitetssikre informationsdeling med andre afdelinger og understøtte i tilfælde af udfordringer
- Understøtte i den daglige kommunikation med vores kollegaer i andre lande og hovedkontor i Tyskland
- Koordinering af diverse administrative ad hoc-opgaver sammen med indkøberne i teamet
Om dig
- Du har en relevant længere videregående uddannelse på minimum bachelorniveau
- Du arbejder detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
- Du skal kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver, samt være en teamplayer
- Du har gode IT-kundskaber og er villig til at lære nye IT-systemer
- Du er bekendt med Microsoft Office-pakken herunder især Excel
- Du har en positiv indstilling og er proaktiv
- Du tager ejerskab for dine opgaver og ansvarsområder
- Du har gode tyskkompetencer såvel mundtligt som skriftligt -eller er indstillet på at lære det
- Du behersker engelsk mundtligt på et højt niveau og engelsk skriftligt på et rimeligt niveau
Vi tilbyder
- En spændende, udfordrende og varierende hverdag
- Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
- En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
- Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
- Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
- Mulighed for sundhedspakke
- Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.
Hovedkontor i hjertet af Aarhus
Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.
Her får du som medarbejder adgang til:
- Gratis fitnesscenter
- In-house massageordning
- Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi.
Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.
Ansøgningsfrist d. 7. juli
Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt.
I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.
Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte den ansvarlige Recruiter, Isabella, på 6034 0277 på hverdage mellem kl. 13.00-15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk.
Vi ser frem til at modtage dit CV!