Country/Region:  DK
ReferenceNo.:  631070

Introduktion

Vil du være en del af en stor international virksomhed, der hele tiden fokuserer på at forbedre og videreudvikle varesortimentet? Så har du nu mulighed for at blive en del af Lidls indkøbsafdeling. 

Vil du være en del af et dynamisk team, og har du det rette mindset og drive til at agere i Europas største detail virksomhed? Så har du nu mulighed for at blive en del af Lidl Danmarks Frugt og Grønt indkøbsafdeling. Vi søger en Associate Consultant til vores Frugt og Grønt team – én der er struktureret, energisk og detaljeorienteret, og som formår at bevare overblikket, når tempoet er højt.
 
Målet for stillingen er at sikre et optimalt indkøb af frugt og grønt ud fra en cost-benefit- samt kvalitetsvurdering og at medvirke i udformningen af produktsortimentet indenfor Frugt & Grøntområdet. Du bliver bl.a. ansvarlig for at planlægge, styre og optimere frugt og grønt vareflowet til Lidls to regionslagre. Der er tale om en selvstændig og udfordrende stilling, hvor du skal være omstillingsparat og trives med et højt tempo.

Du bliver ligeledes en del af et team på 5 verdensklasse kollegaer, der hver især brænder for at sikre de bedste varer til vores butikker. Frugt & Grønt er et af 6 teams i Indkøb, der er præget af et stærkt sammenhold på tværs af afdelinger. 

Om jobbet

  • Planlægge, styre og optimere vareflowet til vores to regionslagre
  • Planlægge mængder på nationale og internationale artikler på års- og ugebasis
  • Ansvar for en optimal tilgængelighed af alle forhandlede frugt og grønt artikler
  • Løse daglige ad hoc-problemer, f.eks. kvalitetsproblemer eller varemangel
  • Hjælpe med at koordinere, udvikle og styre leverandørnetværket
  • Daglig distribution af de disponerede varer til regionerne i samarbejde/koordinering med daglig leder
  • Observere vejrforholdene for at identificere mulige flaskehalse i vareforsyningen
  • Supportere ved udførelse af nationale varegruppesammenligninger
  • Fastlægge, implementere og løbende kontrollere salgspriser i overensstemmelse med den nærmeste leder 

Om dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse
  • Du arbejder detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du har en positiv indstilling og kan lide at have travlt 
  • Du trives med stramme deadlines og overholder aftaler
  • Du skal kunne indgå i et team, men det er vigtigt, at du også kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Du har gode IT-kundskaber, herunder specielt Excel, samt være villig til at lære nye IT-systemer
  • Du taler flydende engelsk. Kendskab til tysk er en fordel, men ikke et krav – så længe du er villig til at lære det
  • Du har formentlig erfaring fra lignende stilling, men det er ikke et krav

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende hverdag 
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
  • En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
  • Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
  • Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Mulighed for sundhedspakke
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.


Hovedkontor i hjertet af Aarhus

Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.

Her får du som medarbejder adgang til: 

  • Gratis fitnesscenter 
  • In-house massageordning 
  • Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. 

Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.


Ansøgningsfrist d. 22. december
Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt.

I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale. Vi forventer at afholde samtaler i uge 1 og 2. 
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.

Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte den ansvarlige Recruiter, Emma, på +45 42120525 på hverdage mellem kl. 09.00-15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk.

Vi ser frem til at modtage dit CV!