Introduktion
Kunderservicemedarbejder til #teamlidl: Bliv ekspert i vores onlineshop, betaling og levering
Vil du yde ekspert-rådgivning til vores kunder, opbygge stærke relationer på tværs af organisationen og være med til at skabe den bedste oplevelse på Lidls onlineshop?
Mød dit #teamlidl
Om jobbet
I denne rolle bliver du en nøgleperson i vores kontakt med kunderne, hvor du yder rådgivning og hjælp på tværs af digitale kanaler og telefon. Du starter med en grundig introduktion til vores faste rutiner og opgaver, og efterfølgende får du mulighed for at opbygge ekspertviden inden for vores onlineshop
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Besvarelse af telefonopkald og skriftlige henvendelser fra vores kunder om produkter, butikker og onlineshoppen
- Kommunikation via flere forskellige kanaler såsom Google, App Store, Trustpilot, Facebook samt Chat
- Daglig kontakt med vores butikker og tæt samarbejde med de øvrige afdelinger på vores hovedkontor
- Ekspert-rådgivning og 2. level support vedrørende betaling (payment), levering (delivery) og mere komplicerede sager i takt med din videre træning og uddannelse
Om dig
Det falder dig naturligt at tale med alle slags mennesker – og du kan lide det! Du har en god situationsfornemmelse og gør alt, hvad du kan, for at hjælpe kunderne med deres spørgsmål.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra servicefag eller en kundeserviceafdeling
- Er god til hurtigt at sætte dig ind i ny information, processer og forretningsgange
- Er vant til at navigere i flere it-systemer samtidig eller lærer nye systemer hurtigt
- Har lyst til kontinuerligt at lære nyt og udvikle dine kompetencer
- Taler og skriver flydende og korrekt dansk og engelsk
Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt og engageret team med et uformelt arbejdsmiljø, hvor der altid er højt til loftet, motiverede kolleger og masser af humor. Vi vægter den faglige sparring højt i hverdagen, og du vil opleve en struktureret arbejdsdag med vigtige opgaver, som du selv har mulighed for at præge og udvikle.
- Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
- En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
- Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
- Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
- Mulighed for sundhedspakke
- Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.
Hovedkontor i hjertet af Aarhus
Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.
Her får du som medarbejder adgang til:
- Gratis fitnesscenter
- In-house massageordning
- Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi.
Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.
Da vi løbende gennemgår de indkomne ansøgninger, forbeholder vi os retten til at tage stillingsopslaget ned, så snart vi har fundet den rette kandidat.
I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 14.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk
Ansøg i dag - Det betaler sig!