Introduktion
Er du vores nye Omnichannel Indkøber til Kitchen& Household (Non Food)? Har du et skarpt blik for sortiment, tal og trends? Og kan du drive den strategiske udvikling på tværs af både fysiske butikker og online webshop?
Dit aftryk
Som vores nye, kommercielt stærke Indkøber får du det fulde ansvar for dit helt eget sortimentsområde. Du bliver bindeleddet mellem strategi og eksekvering, hvor du skaber resultater ved at sammensætte et knivskarpt produktmix og sikre en verdensklasse kundeoplevelse – uanset hvor og hvordan kunden møder os. Dit aftryk vil kunne aflæses direkte på bundlinjen, mærkes i butikkerne og ses hjemme hos vores kunder.
Mød dit #teamlidl
Du træder ind i et dedikeret Non Food-team på 8 kolleger. Her får du et stærkt fagligt miljø med rig mulighed for sparring, da fem af dine nye kolleger sidder med et kategoriansvar fuldstændig magen til dit.
Vi har ansvaret for at indkøbe og drive salget af Lidls brede Non Food-sortiment til både vores fysiske butikker og vores kommende webshop. Vi løfter i flok og glæder os til at byde dig velkommen på holdet!
Om jobbet
Som Indkøber får du det overordnede ansvar for at udvikle og drive dit eget sortimentsområde hele vejen fra strategi til eksekvering. I en central rolle på tværs af butikker og online vil dine primære opgaver være:
- Strategi & Drift: Du har det overordnede ansvar for den strategiske retning og den praktiske implementering af omnichannel category management for dit område.
- Sortimentsstyring: Du planlægger og sammensætter det optimale mix af egne mærker og eksterne brands samt driver udvidelsen af vores online sortiment.
- Performance & KPI-opfølgning: Du analyserer performance ud fra data (omsætning, bruttofortjeneste, lager og returgrader) og omsætter tallene til konkrete væksttiltag.
- Markedsudvikling: Du overvåger løbende markedet og konkurrenterne, så I altid er et skridt foran.
- Pris & Indkøb: Du fastsætter udsalgspriser, udvælger varer og definerer mængder til både det faste sortiment og kampagner.
- Marketing: Du planlægger og implementerer skarpe kampagner på tværs af online kanaler og print i tæt samarbejde med marketingteamet.
Om dig
Vores kommende kollega vil trives i rollen ved at navigere sikkert i spændingsfeltet mellem de store strategiske linjer og den daglige drift. Vi forestiller os, at du:
- Kommerciel baggrund: Har erfaring fra retail eller e-handel – nyuddannede med den rette profil vil dog også komme i betragtning.
- Analytisk & datadrevet: Elsker at arbejde med KPI'er og omsætter ubesværet data til konkrete handlinger i Google Docs, Slides og Sheets.
- Tekniske kompetencer: Har gerne erfaring med store dataark, fx Power BI, VBA eller Makroer (notér gerne dine kompetencer i ansøgningen).
- Omnichannel-forståelse: Ved hvad der driver salget, og har erfaring med eller kendskab til omnichannel-strategier.
- Selvkørende & struktureret: Er god til at eksekvere, arbejder selvstændigt og bevarer det gode overblik.
Vi tilbyder
- En spændende, udfordrende og varierende hverdag
- Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
- En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
- Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
- Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
- Mulighed for sundhedspakke
- Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.
Hovedkontor i hjertet af Aarhus
Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.
Her får du som medarbejder adgang til:
- Gratis fitnesscenter
- In-house massageordning
- Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi.
Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.
Ansøgningsfrist
Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt.
I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.
Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 14.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk
Ansøg i dag - Det betaler sig!