Introduktion
Vil du være en del af en stor international virksomhed, der agerer på et konkurrencepræget marked og hele tiden fokuserer på at blive? Vil du være en del af vores indkøbsafdeling, hvor du er med til at sikre, at vi har den højeste kvalitet til den bedste pris? Så kan du nu blive en del af vores Quality and Sustainability afdeling i Lidl!
Vi søger dig, der er i gang med en uddannelse indenfor fødevarer, og som brænder for at arbejde med ad hoc-opgaver, som støtter kvalitetsafdelingen. Du bliver en del af indkøbsafdelingen i Lidl, hvor du kommer til at arbejde i afdelingen Quality and Sustainability. Vi er en ISO 9001 certificeret afdeling, og du bliver en del af et team på 7 dygtige kollegaer, der alle arbejder for at sikre den bedste kvalitet på alle de varer, vi har i sortiment.
Du bliver en del af en afdeling, hvor ikke to dage er ens. Vi er en social afdeling, der vægter at have det sjovt, mens vi fordyber os i vores opgaver. Tonen er uformel, og opgaverne vil være med masser af sparring fra resten af teamet.
På tværs i teamet arbejder vi både med kvalitetssikring af vores leverandører, men også af vores produkter. Du vil blandt andet være ansvarlig for at indkøbe vare i detailbutikker til interne senso-riske tests, samt andre ad hoc opgaver i vores afdeling.
Om jobbet
Du vil deltage i følgende opgaver:
- Indkøb af vare til Sensoriske tests, herunder tilberedning af produkter til interne sensoriske tests i vores testkøkken
- Dokumentation af diverse data til relevante samarbejdspartnere
- Sikre dokumentation inden for vores kvalitetssystem jf. ISO 9001 certificering
- Daglig assistance af kollegaer i kvalitetsafdelingen, samt andre ad hoc-opgaver
Om dig
- Du er i gang med en relevant fødevareuddannelse, som kan passes ind i et studiejob
- Du har kørekort
- Du kan begå dig i et køkken og tilberede almindelig mad
- Du er kvalitetsbevidst
- Du er omstillingsparat og motiveres af et sundt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- Til opgaverne stiller Lidl en dispo-bil til rådighed
- En spændende, udfordrende og varierende hverdag i en stor indkøbsafdeling
- Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
- En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
- Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
- Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
- Mulighed for sundhedspakke
- Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.
Hovedkontor i hjertet af Aarhus
Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.
Her får du som medarbejder adgang til:
- Gratis fitnesscenter
- In-house massageordning
- Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi.
Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.
Ansøgningsfrist
Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt.
I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.
Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte den ansvarlig recruiter, Emma, på +45 42120525 på hverdage mellem kl. 09.00-15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk.
Vi ser frem til at modtage dit CV!